Unge mennesker gider ikke gå til folkedans. Det betyder, at mange folkedansklubber lukker. I Solbjerg er antallet af medlemmer steget de sidste år – men det er kun for en stund.
To violiner og én harmonika spiller lystig musik, som man kender det fra lanciers i gymnasiet. Det overdøves en gang imellem af en kvindestemme:
”Så stiller vi os op i kvadrillerne!”
Utallige kortærmede, ternede skjorter og blomstrede kjoler finder sammen otte og otte, imens musikken haster videre. Koncentrerede miner og brede smil flyder elegant over gulvet i deres dansesko, indtil musikken stopper og sluttes af med et fælles klap fra hele lokalet.
Solbjerg Fritidscenter er dedikeret til Solbjerg og Omegns Folkedansere hver onsdag aften kl. 19.30. Det er bare én af 56 foreninger, der tilsammen finansierer og deler fritidscenteret på Solbjerg Hovedgade cirka 20 kilometer syd for Århus. Arne Andersen er formand for folkedanserklubben, som ifølge ham er én af blot fire tilbageværende i Århus Kommune, der engang husede 15 folkedanserklubber. De øvrige er lukket ned på grund af manglende tilslutning, hvilket betyder, at Solbjerg og Omegns Folkedansere har det højeste medlemsantal i 20 år. Det betyder også, at nogle af medlemmerne rejser cirka 50 kilometer for at danse hver onsdag.
Svært at få fingre i ungdommen
Arne Andersen er 69 år gammel og er til dagligt ejer af Solbjerg Havecenter. Interessen for folkedans startede hos ham for godt 25 år siden, da Arne med sin kone meldte sig ind i Solbjerg og Omegns Folkedansere. Dengang var gennemsnitsalderen knap så høj, som den er i dag:
”Dengang var vi nogle af de yngste, og det er vi stadigvæk efter 25 år.”
Unge mennesker interesserer sig nemlig ikke for folkedans, og det er der ifølge Arne Andersen flere årsager til. For selvom det går fantastisk, og de unge synes, det er sjovt og spændende, når folkedans er på skoleskemaet, så falder de fra igen, når de skal til at danse udenfor skoleregi:
”Det er ikke nemt at finde hold, hvor der er unge mennesker på. De gider jo ikke danse med os på 70 år her.”
Han mener også, at unge mennesker har nok at se til og koncentrerer sig mere om, hvad der er in. Det gør sig både gældende, når man skal finde dansere og musikere:
”Af de unge mennesker, som spiller musik i dag, der er det heller ikke in at spille folkedansmusik. Det skal være folk-musik. Det skal ikke være folkedans, og derfor er det ikke nemt at rekruttere spillemænd.”
På trods af de svære rekrutteringsforhold har Solbjerg og Omegns Folkedansere succes, når de laver arrangementer rettet imod ungdommen. De har flere gange holdt arrangementer rettet imod studerende på Stakladen i Århus, hvor de spiller folkemusik og folk-musik, og her møder mange studerende op og har det sjovt. Udfordringen for Arne og folkedanserklubben er, at få de unge mennesker til at fortsætte med folkedans, for som han siger, så har de en masse at se til:
”Det er jo også et problem for unge mennesker, når de skal bo, de skal passe huset, de skal have to biler, de skal have to, tre, fire børn, der skal passes. Så er der ikke tid til at gå til folkedans om aften.”
Foreningens fremtidsudsigter
På trods af udfordringerne med at få ungdommen til at gå til folkedans, så er Arne Andersen optimistisk. Fremtidsudsigterne for Solbjerg og Omegns Folkedansere er ifølge ham gode. Medlemsantallet er på sit højeste over de sidste mange år, hvilket betyder, at økonomien er sund. Derudover har to-tre opvisninger i løbet af et år, som både dansere såvel som publikum nyder godt af:
”Sankt Hans har vi opvisning. Ellers kan det være på et plejehjem, hvor vi danser for de ældre mennesker, som kommer i deres rollator og ikke kommer udenfor. De synes jo, det er vældig sjovt at se os gamle mennesker danse. Det kan de virkelig relatere til deres ungdom.”
Arne Andersen er stadig en realistisk mand, der forholder sig til fakta – nemlig, at der ikke er noget, der tyder på, at ungdommen kommer til at bære folkedansen videre. Og det er en skam. For som Arne siger, så er der ikke andet end smil og glade mennesker at spore i Solbjerg og Omegns Folkedansere:
”Det er en rigtig god måde at holde sig i gang på. Alle smiler jo, og alle ler, og alle sveder, og alle lugter ligedan, når de går hjem.”
Korrektur af Johan Carl Norstrand
