Antallet af alkoholrelaterede sygehuskontakter er på det laveste niveau i ti år, alligevel advarer EU om danskernes drukvaner.
Vi har efterhånden hørt det i mange år. Danmark er nummer ét i Europa, når det kommer til druk. En af hovedkonklusionerne i en ny rapport fra Europa-Kommissionen er også, at danskernes kraftige lejlighedsdrikkeri – også kaldet ’bingedrinking’ – blandt unge og voksne fortsat udgør et væsentligt folkesundhedsmæssigt problem. Rapporten påpeger også, at de igangsatte foranstaltninger til at fremme et mere ansvarlig alkoholforbrug synes at have haft en lille effekt.
Alligevel viser nye tal fra Danmarks Statistik, at antallet af alkoholrelaterede sygehuskontakter er på sit laveste niveau i ti år. Statistikken viser også, at antallet af personer med en diagnose for alkoholproblemer er faldet næsten hvert år siden 2008.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Vores alkoholforbrug er faldet
”Det handler jo om, at det udgangspunkt, vi havde, var så højt, som det var,” siger Anette Søgaard Nielsen, professor MSO ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet. Hun påpeger, at årsagen til de to modstridende fortællinger om danskernes alkoholforbrug skal findes i vores drukvaner de sidste 20 år:
”Vi er gået fra i europæisk sammenhæng at have et ekstremt højt alkoholforbrug, til at have et højt alkoholforbrug.”
Anna Vinkel Hansen, Ph.d-stipendiat ved Danmarks Statistik, peger på, at den solgte mængde alkohol i Danmark er faldet i samme periode, og at i det omfang alkoholsalget er faldet, må vi gå ud fra at forbruget gør det samme.
”Det virker relativt plausibelt, at dette (læs: tallene fra Danmarks Statistik) er et tegn på, at færre danskere har alkoholproblemer,” siger Anna Vinkel Hansen.
Anette Søgaard Nielsen er også optimistisk omkring fremtiden:
”Jeg tror på, at det bevæger sig i den rigtige retning. Men til gengæld er det vigtigt, at vi bliver ved med at have et systematisk fokus på det, fordi ellers kan det hurtigt ændre sig igen.”
